Apropos motorcykler! Jeg har lige brugt et par aftener på at dykke ned i MotoGP 26 på PlayStation, og jeg må sige – det var sgu en overraskelse. Normalt er jeg jo til noget med mere metal, mere larm og en helt anden attitude. Jeg er en gammel Harley-mand, der er vokset op med lyden af en V-twin, der buldrer derudad på landevejen, med vinden i skægget og benene strakt frem mod forlygten. Så at sætte mig ned foran skærmen og hoppe på en racer – det er ikke lige mig. Men alligevel. Jeg tænkte "hvor svært kan det være?" og gav den et skud.
Hold da op, hvor tog jeg fejl. Jeg hoppede direkte på Ducati Panigale – den der røde italiener, der ligner noget fra en sci-fi-film – og jeg var solgt fra første sving. Den er så skarp, at man næsten kan mærke asfalten under dækkene gennem controlleren. Jeg skal ikke sidde her og lege ekspert, for jeg kører jo normalt med fødderne fremme og arme i vejret, men der var sgu noget fedt ved at ligge helt fladt på tanken og rive gennem svingene på Mugello.
Det er ikke en tur ned ad Route 66 med solnedgang og dårlig radio, men det er intensivt på en helt anden måde. Man mærker adrenalinen, selvom man sidder i sofaen med en kop kaffe.
Det sjove er, at MotoGP 26 faktisk fik mig til at tænke på, hvor vildt det er, at motorcykler kan være så forskellige. Min Harley er bygget til at cruise, til at nyde turen og mærke friheden. Men den Panigale – den er bygget til én ting: at jagte tid og kilometer i timen. Og selvom jeg aldrig selv ville kunne køre sådan en på grænsen i virkeligheden (jeg holder mig til min gode gamle jernhest), så gav spillet mig et lille indblik i, hvordan de der racerkørere har det. Det var sgu ret fedt. Så selvom jeg nok aldrig skifter Harley'en ud med en racer, så må jeg indrømme, at MotoGP 26 gav mig en aften med sved på panden og et smil på læben. Anbefales herfra – også selvom du er til choptop og læderjakke.
Kommentarer