Turbulente tider

Forleden lagde jeg dette billede op på min Instagram og skrev, at jeg havde følt mig ret så anxious på det seneste. Det affødte en masse søde kommentarer (tak for dem!), som varmede mit forvirrede sind.

For lidt over en måned siden oplevede jeg en episode herhjemme, hvor jeg følte, at jeg ikke kunne trække vejret. Min hals havde været “stram” hele weekenden, og det havde været svært for mig at få mad ned.

Mandag aften kulminerede det altså ved, at jeg følte, at jeg ikke kunne få vejret – til trods for at jeg rent faktisk godt kunne hive luft i lungerne. Jeg var bange, mit hjerte bankede ufatteligt hurtigt, jeg blev svimmel og var sikker på, at jeg ville falde om.

Jeg begyndte at gå hurtigt rundt i cirkler på gulvet, koldsveden bredte sig, og jeg sagde igen og igen “vi blever nødt til at ringe til nogen!”

Jonas var forvirret, og nok også lidt bange, og vi kørte på skadestuen med det samme. Jeg blev tilset med det samme, fik målt mit blodtryk, temperatur og fik taget en EKG af mit hjerte. Da de havde sikret sig, at jeg ikke var ved at få hjertestop, blev vi bedt om at vente i venteværelset.

Efter nogle timer blev vi sendt hjem igen. Lægen havde diagnosticeret mig med noget, der hedder GERD, som er en sygdom, hvor ens mavesyre løber op i halsen. Jeg fik noget væske, der hedder antacids, som skulle neutralisere syren, samt nogle piller, der skulle hjælpe på det også. Derudover fik jeg en pjece med nogle madvarer, jeg bør undgå, og forbud mod at lægge mig ned efter jeg har spist.

Desuden nævnte lægen også, at jeg nok havde haft mit første panic attack og mumlede noget om anxiety.

Dagen efter havde jeg en tid hos min egen læge – jeg havde bestilt den før besøget på skadestuen, fordi jeg følte mig “forkert”, ved siden af mig selv, træt og ufokuseret.

Jeg fik en full physical exam, hvor lægen grundigt trykkede på mig, mærkede på forskellige ting, lyttede til alle mine symptomer, skrev en masse på sin computer, og sendte mig over til deres lab (som ligger i samme bygning – win!) for en masse blodprøver.

Inden jeg luskede af sted for at få taget prøverne, kiggede hun op fra sin computer og lige ind i mine øjne og sagde: “you know, all these symptoms sound a lot like anxiety. Do you feel anxious lately?”. Jeg konstaterede tørt, at jeg ikke var opmærksom på at føle mig anxious. Overhovedet.

Da alle mine blodprøver kom tilbage helt normale, bestilte jeg en ny tid. Jeg havde stadig symptomer. Jeg blev sendt af sted for at få taget nye prøver. Også helt almindelige. Vi talte lidt mere om anxiety.

Nogle dage senere tog jeg akut på noget, der hedder urgent care, som er en slags læge, man kan se med det samme. Jeg havde et nyt attack. Jeg følte mig så dårlig og kunne ikke bære tanken om at skulle være hjemme. Jeg var sikker på, at den var helt gal, så jeg måtte bare tilses med det samme.

Igen – alt så fint ud. Og den tredje læge sagde nu, at det hele lød rigtig meget som GAD – Generalized Anxiety Disorder. Da hun forlod rummet, hvor jeg var blevet tilset, for at hente noget info til mig og udskrive nogle recepter, brød jeg helt sammen. Heldigvis var Jonas der til at trøste mig.

Santa Monica sunset

Efter tre læger uafhængigt af hinanden havde sagt, at det lød som anxiety – altså angst på dansk – besluttede jeg mig alligevel for i det mindste at læse om det.

Jeg var så sikker på, at der var noget fysisk galt med mig, fordi mine symptomer er meget fysiske. Alle mine gode prøveresultater giver stadig ikke mening for mig, for jeg føler mig virkelig syg. Fysisk.

Men anxiety kan også give en masse fysiske symptomer, selvom det jo i virkeligheden er psyken, der ikke har det helt godt.

Så vidt jeg har forstået, giver anxiety en masse stress til kroppen, fordi kroppen tror, den konstant er i fare. Det udløser stresshormoner. Anxiety er også tæt beslægtet med depression, som hurtigt kan følge med også.

Lægerne spurgte mig alle sammen, om jeg havde været under pres på det seneste. Og det har jeg. Det store flyt til USA. Den lange periode med usikkerhed. Problemer med at få alt op at køre herovre. Stres over at tjene nok penge til at bo i den her dyre by. Det hele. Ja, det har nok lagt et pres på mig, som jeg ikke har været klar over før nu.

Jeg har altid været et meget frygtløst menneske. Jeg har altid kastet mig ud i alle mulige og umulige ting. Og nej, det betyder ikke, at jeg ikke har været nervøs for, om det nu skulle gå. Jeg har altid været meget nervøs og usikker på en hel masse ting, men troen på mig selv har altid været størst.

Jonas har flere gange spurgt mig, om jeg følte mig overvældet over hele den her situation, og jeg har faktisk ikke kunnet svare på det. Jeg kan ikke mærke den følelse længere. Jeg ved ikke, om jeg føler presset. Jeg tænker ikke over det.

Dét skræmmer mig. Det skræmmer mig, at jeg ikke kan komme i kontakt med mine følelser og mærke efter, om jeg i virkeligheden føler mig presset over den her situation. Jeg er bange for, at jeg alt for længe nu har presset de følelser væk for at fremstå stærk og selvsikker, så jeg pludselig ikke længere kan finde dem frem igen. Heller ikke selvom jeg ønsker det.

For jeg vil virkelig gerne have det bedre. Jeg vil ikke havde det sådan her længere. Jeg er begyndt at meditere hver dag med en fantastisk app, der hedder Headspace. Når jeg er færdig med den generelle træning, kaster jeg mig ud i deres meditationsprogram, der specifikt er lavet til anxiety.

Og så prøver jeg at komme i kontakt med mine følelser. Jeg prøver at finde ud af, hvordan jeg egentlig har det med alting. Og selvom det er svært, så tror jeg, at jeg på rette spor. Jeg vil også prøve at finde nogle bøger om emnet, så jeg kan lære mere.

Jeg er også begyndt så småt at tale om det. Jeg taler naturligvis meget med Jonas om det, men jeg prøver også at inddrage flere mennesker i det. Derfor også dette blogindlæg.

Dette er ikke skrevet for at få medlidenhed – faktisk vil jeg meget hellere have nogle “you can do it!” tilråd med på vejen end medlidenhed. Jeg hader medlidenhed, det er demotiverende (synes jeg). Jeg er en kick-me-in-the-butt kinda girl!

So there you have it … Det her er noget, jeg aldrig nogensinde havde troet, jeg skulle kæmpe med. Men ingen kan være stærke hele tiden – åbenbart. Jeg har misforstået det der med at skulle være stærk alt for længe. At være i kontakt med sine følelser og have ondt i sindet er ikke tegn på svaghed. Tværtimod, fristes jeg til at sige.

Har nogle af jer kæmpet med noget lignende? Og hvordan kom I videre? Lige nu er jeg i den fase, hvor jeg prøver at suge al viden til mig, der er på området. Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at føle mig på toppen igen.

… Et lidt tungt indlæg her fra morgenstunden. Men ikke desto mindre så måske en slags forklaring på, hvor pokker jeg har været. Der skal nok komme nogle lidt lettere indlæg herinde, og jeg tænker egentlig, at jeg ikke vil dvæle for meget ved det her emne i de næste indlæg. Men jeg havde alligevel brug for at komme ud med det.

Xx. C.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 Comments

  • SVAR

    Hej Celia.

    Super flot af dig, at du er åben omkring det.
    Mia især har været meget udsat for angst angreb. Især relateret til at hun tror hun fejler noget kritisk grundet de fysiske symptomer som kroppen kreere.

    For hende var det vigtigt at identificere nogle enkelte fri-rum i hendes hverdag, ligesom det var vigtigt at få slået fast at hun ikke var dødsenssyg. Derfor går vi mange ture og sidder ofte bare og nyder livet, helst omgivet af en flod eller havet.

    I december fik jeg nogle symptomer – Hurtig puls, svært ved at trække vejret, voldsomme hjerteslag (føltes i hvert fald sådan) og en knude i brystet. Jeg var sikker på at der var noget galt med mig og det kom flere gange i løbet af December måned. Jeg prøvede at notere ned, hvad jeg spiste hver dag for at se om der var en sammenhæng, men det eneste sammenhæng jeg fandt var i forbindelse med mit arbejde. Når det var intenst, “usikkert” og stressende fik jeg symptomerne, som var så forfærdelige at jeg var sikker på at vi skulle have en ambulance forbi for at hente mig. Jeg valgte derfor at skære ned for mange af de projekter jeg havde gang i for kun at fokusere på det der virkelig får mit liv til at hænge sammen og kort tid efter forsvandt symptomerne.

    Din situation er selvfølgelig din egen og jeg ved ikke, hvad der tricker dine reaktioner, men der er en vej ud af det og jeg er ikke i tvivl om, at du nok skal komme igennem det med en bedre psyke og forståelse for dig selv end før. 🙂

    • SVAR

      Hej Kim

      Puha, det lyder meget som om, at Mia har det på samme måde, som jeg har. Det ønsker jeg absolut ikke for nogen, så det gør mig ked af det, at hun har det sådan.

      Naturen er helt sikkert fantastisk at komme ud i, og jeg har det også klart bedst, når vi er ude at hike. 🙂 Dog kan jeg af og til få det dårligt, selv når vi er udenfor, og det gør mig kun endnu mere bange, for jeg prøver virkelig at isolere mig og være i øjeblikket! Men det ligger altså hele tiden og ulmer, det pokkers angst.

      For mig er det helt sikkert også vigtigt at få slået fast, at jeg ikke fejler noget. Derfor har jeg også været en masse til lægen, men jeg kan mærke, at jeg endnu ikke er helt overbevist om, at det ikke også er noget fysisk. 😉 men jeg prøver altså at være rationel og få det bekræftet af en læge, at der ikke er noget galt. Det tror jeg vil give mig en kæmpe ro og få mig i bedring.

      Åh, hvor er det ubehageligt at læse om dine symptomer også. Det er virkelig en kæmpe bagside ved at leve et mere usikkert liv, som vi jo begge gør. :/ Jeg tror heller ikke, det hjælper på mig. Jeg synes, det er meget flot, at du valgte at skære ned og fokusere på dit helbred! Det er virkelig beundringsværdigt, og jeg kunne helt sikkert lære en masse af det.

      Ja, alles situation er jo forskellig. Jeg tror, at jeg har svært ved at skrue ned for ambitionerne, så selvom jeg måske vælger nogle arbejdsopgaver fra, så er det som om, jeg ikke rigtig kan glemme dem alligevel, og så stresser de jo stadig. Hmm. Jeg vil prøve at overbevise mig selv om, at det ikke ER alt, og at jeg (forhåbentlig) har masser af år til at nå alle mine ambitioner. 🙂

      Tak for din kommentar, Kim! Selvom jeg er ked af, at både du og Mia har døjet med noget af det samme som mig, så varmer det alligevel at vide, at man ikke er alene med det. 🙂

      Pas godt på hinanden!

      /Celia

  • SVAR

    Sødeste Celia. Nok har du skrevet, at du ikke ønsker medlidenhed, men du får altså lidt alligevel fra min side. Jeg kæmpede med det sammen sidste år, kombineret med en depression, hvilket med garanti bundede i adskillige dødsfald i familien på meget kort tid, samt at jeg begyndte at få dårlig samvittighed over ikke at kunne deltage i forelæsninger, da disse dødsfald tog meget af min tid.
    Jeg tror det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man bedst kommer ud af det. Nogle fortrækker at holde sig hjemme i sikkerhed, mens andre prøver på at fortsætte som om intet er sket. Personligt valgte jeg at tage lidt afstand til en hverdag, som jeg havde erfaret ikke kunne hele mig, tværtimod. Derfor valgte jeg at studere hjemmefra i forårssemestret for at undgå den dårlige samvittighed og de bebrejdende blikke, som jeg mødte så snart jeg endelig kom til forelæsning. Jeg flyttede ud af min lejlighed i Aalborg, og flyttede i stedet hjem til min kæreste som boede i Danmark sidste år. Og det vigtigste for mig var nok at jeg valgte at sætte mine egne behov over andres. Der er heller ingen tvivl om at min flytning til Hong Kong i efteråret har haft en stor betydning for at jeg er kommet ovenpå i dag. Nye omgivelser, nye mennesker og en helt masse nye indtryk betød at jeg konstant var i en form for lykkerus, som i sidste ende endte med at overskygge min angst og depression.
    Du skal nok komme over det her på en eller anden måde! (:
    Camilla | http://cammi.dk

    • SVAR

      Hehe, tak søde Camilla! 🙂 Altså, det med medlidenheden er nu meget rart, men jeg tror bare på, at der også er en fare i at få for meget af den, for så ender man hurtigt i en stor sø af selvmedlidenhed og dermed – i min verden – en form for håbløshed og manglende tro på, at man selv kan ændre sin situation. Og dét vil jeg helst ikke. Jeg er meget bevidst om, at det her er MIN kamp, og at jeg altså kan gøre noget ved det, hvis blot jeg vil. Og dét vil jeg! 😀
      Men derfor varmer det nu alligevel, når man får lidt medlidenhed. 😉 Små doser!
      Åh, stakkels dig! Jeg er ked af, at du selv har været noget lignende igennem. Dødsfald er så frygtelige, og det kan virkelig være en stor tricker for både depression og angst og andre lidelser. 🙁
      Det er vildt spændende at høre om, hvordan du tog nogle klare skridt mod at få det bedre! Jeg synes, det er så beundringsværdigt og inspirerende, og selvom alles situation er forskellig, så er det alligevel meget interessant at høre om, hvordan andre har fået det bedre, så tusind tak for at dele! 🙂
      Hvor er det inspirerende! Jeg må prøve også at bruge LA og omgivelserne her til at få det bedre. 🙂 Tak for din søde kommentar! <3

  • SVAR

    Hej Celia
    Sikke da en omgang for dig at stå i. Det er aldrig rart. Men jeg kender dig og ved, at det skal du nok klare. Du er en klog, ærlig og handlingsorientet pige – så du kommer videre og bliver stærkere – ingen tvivl om det.
    Jeg fik selv et kæmpe panikanfald for et par år siden – midt på motorvejen efter et besøg hos en ryglæge, der skulle give mig svar på min MR scanning af ryggen (efter min rygfraktur). Hun stillede så klar – og dårlig – en diagnose samt prognose, så jeg pludselig indså, at dette ikke var noget, som jeg kunne arbejde/ træne mig ud af.
    Jeg satte mig ud i bilen til min mand – og vi skulle videre i teksten (til Tyskland for at handle). Han spurgte ind til mødet – og pludselig gik jeg fuldstændig i panik (lidt som du beskriver det). Vi vendte bilen og kørte hjem.
    Den korte version er, at jeg herefter blev sygemeldt med stress og gik til mange samtaler hos en psykolog. Hun lærte mig, at jeg er en stærk person, der altid har budt mig selv mere, end jeg egentlig kunne klare. Du ved – noget med at bide tænderne sammen og komme videre. Efter min rygfraktur kunne jeg ikke længere klare alting – og da jeg erkendte det, brød min verden sammen.
    Jeg lærte af samtalerne hos psykologen, at jeg ikke er svag, fordi jeg beder om hjælp. Tværtimod. Og idag, hvor der er gået et par år efter sammenbruddet er jeg en helt anderledes person (du ville nok slet ikke kunne kende mig). Jeg er mindre perfektionistisk, mindre udfarende – har bare mere ro i mig. Jeg har det tusind gange bedre end før – og min søde mand hjælper mig med indkøb og andre tunge opgaver (og han nyder det faktisk rigtig meget).
    Så, søde Celia – giv dig selv tid til at komme videre – for det skal du nok komme. Jeg tænker, at mindfulness, som du er igang med er rigtig godt – og det er løbe/ gåture også. Jeg kan huske, at jeg læste en NLP bog og skrev en masse dagbog.
    Pas rigtig godt på dig selv.

    Knus Kathe

    PS Mathias er i Boston nu – og skal måske til North Carolina i 6 mdr til næste år (en del af hans phD)

    • SVAR

      Hej søde Kathe

      Tusind tak for din søde kommentar! Din mening betyder meget for mig, kan du tro, så jeg må bare kæmpe for at få det bedre. 🙂

      Åh, jeg er ked af, at du har oplevet noget af det samme. Det lyder rigtig forfærdeligt, og meget uhyggeligt for dig at opleve! 🙁 Jeg er glad for, at du fik hjælp af en psykolog og lærte at tænke anderledes, så du kunne komme tilbage til dit liv. Du har altid virket meget (!) stærk, og sådan en person er jeg nok også selv, og det kan åbenbart godt være farligt. Særligt hvis man pludselig ikke kan leve op til egne forventninger.

      Jeg tror, jeg må have mig en psykolog. Det er der ikke noget flovt over. Jeg er sikker på, at jeg bare skal lære at forstå det, så skal jeg nok få det bedre. Jeg er et meget logisk menneske, så jeg tror, at jeg lige skal have det til at give mening oppe i hovedet. 🙂

      Det lyder fantastisk, at du har fået mere ro! Jeg er sikker på, at jeg sagtens ville kunne kende dig. 🙂

      Tak. Jeg gør mit bedste for at komme videre. Det skal altså lykkes. Jeg har jo så mange planer! Haha.

      Stort knus til dig!

      (Fedt for Mathias! Hvis han ender i North Carolina, så må jeg besøge ham! 🙂 )

  • SVAR

    Kære Celia.
    Sikke du fighter. Jeg har selv været der hvor du er og har kæmpet mig videre og er nu efter godt 2 måneder stille på vej igen med job. Jeg har fundet en del værktøjer i denne periode af mit liv, som jeg har valgt at se som en gave til at lære mig selv endnu bedre at kende, at mærke efter hvad der er godt for mig og dermed være mere loyal overfor mig selv (jeg er lidt en arbejdshest og elsker det). Denne kobling fra at arbejde engageret til på hjemmefronten også at have “fyldt godt op på tallerkenen” kan give denne uforklarlige fornemmelse i kroppen, hvor stresshormoner / nerver i hjernen simpelthen bare har kørt i højeste gear for længe. Jeg har gjort mange ting for at komme tilbage. Bla mindfulness, gåture, psykolog/stresscoach, fundet en god te med salvie og lavendelblomst der beroliger og drikker denne om aftenen (sover dermed bedre og har mere energi til en ny dag), læst bøger om skyggearbejde og været til foredrag om at “tage sit lys hjem”. Jeg har lavet nogle indlæg på min blog, hvor jeg under personlig udvikling har skrevet om dette. Det er svært at få med det hele hér. Jeg ønsker for dig at du trods alt må opleve denne tid som en gave og at du styrket kommer igennem denne fase i livet.
    Kærlig hilsen
    Kristina

    • SVAR

      Kære Kristina
      Tusind tak for din kommentar. Det hjælper helt enormt at vide, at jeg ikke er den eneste derude, der har det sådan her (selvom jeg bestemt ikke ønsker det for nogen anden!).
      Jeg håber, at det kan give mig en bedre ro, og at jeg bliver klogere på mig selv her i processen. Men mon ikke. Det er bare lidt frustrerende, at man ikke bare kan beslutte sig for at være glad og så blive det. Jeg synes, det er rigtig hårdt at kæmpe. 🙁
      Jeg vil læse på din blog for at suge inspiration til mig. 🙂 Det er vigtigt for mig i processen – elsker at læse om, hvad andre har gjort. Så tusind tak!
      Kram! 🙂

  • SVAR

    Sikke en omgang, men hvor er det sejt, at du åbner op og deler det!

    Hvordan er det gået med det GERD du blev diagnosticeret med først? Det kunne nemlig godt lyde som nogle af de samme symptomer jeg har haft i lidt mildere grad (dog har jeg heldigvis kunne holde det nede med nogle receptpiller, men lægen har ikke umiddelbart diagnosticeret mig med noget endnu).

    Men tilbage til din anxiety – jeg synes det lyder som om, at du håndterer det på en virkelig sund og fornuftig måde! Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at du nok skal komme igennem det og få det godt igen, og lære en masse om dig selv undervejs, så du kommer ud endnu stærkere på den anden side! 🙂 You can do it!! <3

    • SVAR

      Hej Karina 🙂

      Tak – jeg føler mig ellers ikke særlig sej. :/ Håber, det kommer igen på et tidspunkt!

      Altså, ang. GERD så var der ikke rigtig nogen undersøgelse i det, det var mere bare lægen, der sagde, at det lød som GERD, og så fik jeg nogle piller, jeg skulle tage.

      De virkede måske lidt i starten, nu tager jeg dem mest efter behov. Jeg har dog stadig virkelig meget slim i halsen og en følelse af, at det strammer. Men jeg skal snart til lægen igen, så hun kan undersøge det lidt nærmere, for det er meget begrænsende for mig.

      Hvor er du sød! 🙂 Jeg håber, at jeg håndterer det på en god måde. Det er jo vigtigt at få det godt igen! 🙂 tak for dine søde ord <3

  • SVAR

    Jeg føler med dig, selvom jeg ikke selv har lidt af angst. Jeg har haft psykisk stress, som gav mig sclerose lignende symptomer i 2013, og min læge satte den helt store undersøgelse i gang. Jeg har også altid fremstået som en stærk person, men som du selv skriver, så siger kroppen fra på et tidspunkt. Det gjorde min så også, og den har forsøgt at gøre mig opmærksom flere gange, hvor jeg i min naivitet har tænkt: ” Det der, det skal bare arbejdes eller trænes væk”. Efter at alle blodprøver og scanninger viste, at mit helbred var tip top, så sendte min læge mig til en psykolog. Og det var vendepunktet for mig! Jeg gik ned i arbejdstid i et år, og gik til psykolog hver uge i det år. Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv 🙂
    Jeg synes, at det lyder rigtig fornuftigt, at du er begyndt at meditere … og du er bevidst om, at du skal tale om det, og at der ikke er noget at skamme sig over. Jeg tror helt sikkert, at du er på rette vej … men lov mig bare én ting, og det er at du ikke begynder dig at fylde dig med alt muligt kemisk fremstillet medicin, for det ender bare med, at dine symptomer bliver forværret. Medicinalindustrien lever jo af sådan nogle som os!

    • SVAR

      Tusind tak for din kommentar, Connie! 🙂
      Stress og angst er vist rimelig tæt forbundet, så det kan sagtens være nogle af de samme symptomer, som vi oplever. Jeg tror virkelig, at jeg må prøve med en psykolog, for det lyder som om, at det er det, der hjælper allerbedst!
      Der er rigtig mange gode ting ved at være en stærk person, men desværre kan det også blive for meget, så man får udkørt krop og sind. Øv!
      Tak for dine søde ord! Jeg tror også, at jeg er på rette vej, jeg ville bare ønske, at det hele gik lidt hurtigere. Haha, jeg er selv MEGET skeptisk over for alle de forskellige slags piller, man kan få mod angst og stress, så jeg har endnu ikke købt nogle piller for det. Jeg vil meget hellere komme mig over det på en naturlig måde! Pillerne vil jeg virkelig ikke tage, med mindre jeg koger helt sammen! Men mon det sker. 🙂 Så tak! Jeg er helt enig med dig mht. piller. :/
      <3

  • SVAR

    Hej Charlotte
    Åh, det er jeg rigtig glad for at høre. Du har helt ret – det er vigtigt at føle efter, og ikke mindst at tale om det.
    Tak for tiltroen! Jeg kan mærke, at det er blevet lidt bedre, så det håber jeg virkelig, at det bliver ved med. Åh, det lyder ikke rart, at du har oplevet noget lignende! Det kan desværre blive siddende rigtig længe.
    Pas godt på dig selv og tak for din kommentar! 🙂

  • SVAR

    Hej Celia

    Jeg har tænkt en del over det du har skrevet her. Det har sat sig i mig på en eller anden måde. Måske genkender jeg nogle af de ting du beskriver. Det er sgu skræmmende at miste kontrollen over og/eller kontakten med sige selv! Du skrev tidligere et indlæg om alle dine idéer (sejt!) og udfordringen i at prioritere og gøre ting færdigt. For mange gode ting kan (desværre) også blive for meget. Det sidste halve år har jeg brugt mange timer på at læse og lytte/se (podcasts/youtube) om personlig udvikling, mindfullness og minimalisme. Det har hjulpet mig! Rigtig meget!
    Jeg så et billedet på pinterest her den anden dag der ramte de punkter i livet og dagligdagen der er vigtige at huske og give opmærksomhed. Jeg printede det some en reminder 🙂 Det var lavet som en samling af den her “artikel”: http://www.livestrong.com/slideshow/1011407-things-can-today-future-self-thank/?pp=1#slide=1

    Og lige til sidst. Jeg har mediteret med Headspace siden Januar og det hjælper! Til tider har jeg haft lidt svært ved at holde fast og få det gjort. Jeg havde for nylig en lang periode uden og det kunne mærkes. App’en har sådan en buddy-funktion, så man kan se når ens venner har mediteret og motivere hinanden. Det kunne være fedt, men jeg kender ikke nogen der bruger Headspace. Så hvis du har lyst, kunne vi være buddies (har du ikke min mail via den her kommentar?) 😉

    Håber du finder nogle gode værktøjer. At opleve sin personlige udvikling er mega fedt (synes jeg).
    Og husk, du føler måske angst, men du er ikke angst. At lade være med at identificere sig selv med følelsen, men i stedet tænke, åh for søren, nu er den der igen. Jeg føler angst. Eller hvad det nu er. Jeg føler vrede, jeg føler ensomhed, jeg føler stress. Men jeg ER det ikke. Det hjælper mig.

    Kh Kari

    • SVAR

      Hej Kari. WOW for en kommentar at få! Den gjorde mig virkelig glad. Det betyder meget for mig, at du har tænkt meget over det, og at du har taget dig tid til at lægge sådan en fin kommentar! Tusind tak. Virkelig.
      Hvor er det skønt at høre, at du har fundet hjælp i inspiration andre steder fra! Jeg prøver at gøre det samme. Har lyttet til nogle anxiety podcasts, og skal virkelig blive bedre til at følge de råd.
      Tak for artiklen med billeder! De rammer hovedet på sømmet, ja, jeg føler bare tit, at det er svært at efterleve 100% i praksis. Men måske forventer jeg resultater for hurtigt og skal se mig tilfreds med en lidt langsommere udvikling, så længe det går den rette vej! 🙂
      Headspace er fantastisk. Jeg har været lidt dårlig til at huske at bruge den, og jeg er ikke sikker på, at jeg mediterer rigtigt endnu. 😀 Men jeg prøver, og jeg vil rigtig gerne gøre app’en til en del af min daglige rutine! Har du prøvet dens specifikke programmer? Jeg har sat “Anxiety” i kø til når jeg er færdig med de første 30 dage.
      Tak! Det håber jeg også. Jeg vil SÅ gerne have det bedre og udleve mit fulde potentiale. 🙂 Det er så ufedt at føle sig dårlig hele tiden, det gider jeg virkelig ikke mere…
      Tak for det sidste. Det er en god måde at se det på, at man føler angst. Og at det er ok. Men ikke at identificere sig med det. Det er godt! Tak! Det vil jeg helt sikkert bruge. <3
      TAK for dig, du er fantastisk sød!
      /C.

      • SVAR

        > 10 år senere, haha. Jeg er ikke så god til at få gjort ting, fx lige at svare tilbage på noget, som jeg egentlig gerne ville svare på. Typisk mig. Nå, men ja, jeg har kørt flere af de specifikke programmer (focus, acceptance, appreciation, stress, patience og et par pro-meditations). Nogle har været vildt gode, andre har jeg haft svært ved. Det er bare at holde fast, blive ved og hele tiden forsøge at være den bedste version af sig selv. Og huske på at forandring der skal holde ved oftest sker med musseskridt 🙂

        Hyggeligt med flyttevloggen btw! Jeg er med på YouTube også 🙂 Lige nu holder jeg dog 1 uges fri fra sociale medier og youtube, for at se om det giver tid til andre ting 🙂 Youtube er en farlig farlig tidssluger for mig…

        Sidste lille ting jeg gør, når alt bliver for meget: jeg rydder en overflade, laver en kop te og bare sidder og nyder den og min rene overflade. Lyder måske mærkeligt, men det kan lige tage toppen.

        Kh Kari

        • SVAR

          Hej Kari – haha, jeg kender det virkelig selv, så det skal du ikke have dårlig samvittighed over! 🙂 Det lyder godt, dem må jeg prøve! Det er helt klart svært, men du har ret i, at man bare skal blive ved! Jeg har svært ved at få det gjort dagligt, men det må jeg blive bedre til!
          yay! Jeg er glad for, at du kunne lide flyttevloggen! 😀 Wow – en uge uden sociale medier lyder hårdt! Men jeg har faktisk selv overvejet noget lignende, for jeg er virkelig afhængig! Shit. :O Hvordan gik din uge uden sociale medier?
          Kæmpe kram til dig 🙂