Så tæt på målet

My apartment in LA

I får lige et sjældent billede fra vores lejlighedskompleks i NoHo – et lille kig til bygningens ene pool fra 3. sal, hvor vi bor. Vi har en enormt lækker lejlighedsbygning her, og jeg tænkte på, om I kunne tænke jer at høre mere om det, området og generelt om at finde en bolig i LA? Jeg har nærmest ikke været inde på det, men det fortjener lidt sit eget indlæg, tænker jeg.

Vi har faktisk talt lidt om at flytte et andet sted hen, når vores 1-årige lease ophører til september – til den tid skal jeg nok tage jer med på boligjagt! 🙂 LA er en del anderledes fra København i den forstand, at der er super mange boliger, der står klar, så det er faktisk ikke svært at finde noget nyt at flytte ind i.

De fleste har 30 dages opsigelse på boliger, og derfor kan man ikke komme flere måneder i forvejen, for da ved udlejerne simpelthen endnu ikke, hvad der er ledigt om 2-3 måneder. Det er super omskifteligt, og flere steder kan du flytte ind samme dag eller dagen efter, du har set lejligheden! Det er helt skørt – her rykker vi altså stærkt.

I dag havde vi nogle ærinder nede på Social Security kontoret. Vi endte med at køre lidt frem og tilbage, fordi jeg selvfølgelig havde glemt mit pas, da vi endelig var fremme! Pinligt. Jeg har brugt alt for meget tid i bilen i dag …

Jeg er dog ved at kunne ane målstregen. I morgen (det er stadig tirsdag nat hos mig) skal jeg lægge sidste hånd på alt det, jeg har arbejdet på med mit tema, og så ryger det simpelthen til salg torsdag morgen (dansk tid), hvis der ikke kommer et eller andet kæmpe problem.

Det er simpelthen så spændende at stå lige ved målstregen! Jeg er SÅ stolt over det tema, jeg har fået lavet, og jeg glæder mig som et lille barn til at frigive det med en laber rabatkode til jer alle sammen! Torsdag bliver en sand festdag for mig. 🙂

Jeg må hellere skynde mig i seng nu. Jeg glæder mig til en god dag i morgen med de sidste tilføjelser til min salgsside, så BOLD kan gå live min onsdag aften, som er jeres torsdag morgen.

Hav en fabelagtig onsdag! 🙂

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 Comments

  • SVAR

    Hej Celia.
    Jeg har fulgt lidt med på din blogs og syns at det lyder VILDT spændende at du er flyttet til L.A, derfor venter jeg i spænding på flere fantastiske indlæg fra dig 🙂
    MVH Lise

    • SVAR

      Hej Lise
      Tusind tak for din kommentar! Jeg er vildt glad for, at du følger med! Jeg skal nok skrive en masse mere om livet herovre. 🙂
      Mvh Celia

  • SVAR

    Hvor er det fantastisk for dig, at det endelig er ved at være klar! Jeg kan godt forstå at det er stort og at du er stolt – det har du også god grund til at være 🙂

    Jeg gider rigtig godt at høre mere om boligsituationen i LA, hvem ved om man en dag selv får brug for at finde bolig på de kanter 😉 Uanset er det i hvert fald virkelig interessant at høre om.

    • SVAR

      Jaaa, det er helt fantastisk! Det har simpelthen krævet så mega meget arbejde, så det er den bedste følelse at sidde med et produkt, der rent faktisk spiller! Jeg er så glad og lettet over det!

      Haha, ja, man kan jo aldrig vide, om det bliver relevant! Jeg må få skrevet en masse om det, det er helt omvendt herovre i forhold til i Danmark! Haha. 🙂 Jeg er glad for, at du finder det interessant. 🙂

  • SVAR

    Jeg synes, det kunne være spændende at høre mere om både lejligheden, komplekset og området 🙂 Det er jo en ret anderledes boform end de fleste danske, så det kunne være sjovt at se billeder og høre mere om 🙂

    Jeg har også et andet ønske til indlæg: En guide til 3 dage i LA. Hvad skal man se, hvor skal man spise, hvad skal man lave etc.
    Jeg har nemlig lige booket en rejse, og da du er min go to LA girl, så ville det være lækkert at høre, hvad du anbefaler, man skal se som førstegangsturist 🙂