Power Booty & at føle sig anderledes

power booty

I fredags gjorde jeg noget – for mig – meget grænseoverskridende. Jeg kørte alene til Beverly Hills for at deltage i en af Instagrams flotteste kvinders fitnesshold, som hun kalder Power Booty. Jeg var én ud af 20 piger, der mødte op i stramme træningsbukser og med sommerfugle i maven.

Vi havde alle købt en plads på holdet med Melissa Molinaro (@melissamolinaro på Instagram), og stod de første 10 minutter, inden holdet gik i gang, og lyttede til Melissa fortælle om sit kommende bryllup.

20 piger – lettere akavede – stod vi og lyttede til hende, der heldigvis var dygtig til at tale, så der ikke var helt stille. Flere af pigerne spurgte om selfies med Melissa, og det var ret tydeligt, at mange var kommet for at møde hende.

Jeg selv øjnede muligheden for lidt pigetid og mingling med andre kvinder her i LA – noget jeg på ingen måde har gjort mig i endnu. Og det var faktisk rart at komme af sted. Også selvom timen var dødhård, og jeg stadig i dag kan mærke det i særligt benene og maven.

Melissa var ufatteligt dygtig til at få os i gang, og allerede efter få minutter af hendes halvanden time lange program svedte jeg helt ustyrligt. De andre piger var dygtige, og vi holdt alle gejsten og kom igennem hele programmet, selvom flere af os haltende gik derfra – vi fik noget for pengene!

For første gang siden jeg var barn følte jeg mig dog virkelig anderledes – en følelse jeg bestemt ikke har savnet, og som ramte mig lidt hårdt på selvtilliden bagefter. Som barn voksede jeg helt ekstremt hurtigt og var i mange år “hende den store”. Ikke at jeg nogensinde blev drillet med det – overhovedet – men jeg følte mig stor, klodset og anderledes.

Da jeg stoppede med at vokse som 10-årig, var jeg 171 cm høj, og i Danmark har det fint svaret til, at jeg aldrig har været den højeste, men heller ikke den laveste i mit voksenliv.

I LA er det dog en anden snak. Jeg var den højeste og nok også den tungeste på holdet. Desuden var jeg den eneste lyshårede, og jeg følte mig med det samme udenfor og anderledes. En latterlig følelse, for de andre piger var enormt søde, og ingen kiggede skævt til mig. Men det var den der følelse af at være enormt anderledes, der på en måde kom over mig igen.

På vejen hjem nåede jeg lige at tænke, at det kunne være, at jeg skulle farve mit hår mørkt igen – udelukkende fordi det lige var det eneste, jeg kunne gøre noget ved med det samme, og som ville få mig til at passe ind.

Men hvorfor egentlig? Det giver ikke nogen mening! Jeg er mig, og det er helt fint. Jeg vil hellere gøre noget ved min vægt, som tydeligvis irriterer mig helt vildt (særligt når jeg ser mig selv på billedet ved siden af Melissa), og jeg er jo også på vej.

Jeg vil øve mig på at dyrke min forskellighed – måske er jeg næsten helt “eksotisk” herovre? Who knew! Og det må jeg omfavne og byde velkommen – det er der absolut ikke noget i vejen for. Jeg får i øvrigt ofte spørgsmålet, om mit hår er sin naturlige farve.

Og næste gang, jeg er til Power Booty med Melissa – for jeg skal af sted igen næste gang – så vil jeg rette mig op i stedet for at falde sammen for at synes mindre. Dét må være mit mål.

Jeg kæmper videre med vægttabet og glæder mig til at give jer den næste månedsopdatering over projektet på torsdag eller fredag. 🙂 Lige nu er det sengetid i LA – jeg håber, at I får en god tirsdag i DK.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Comments

  • SVAR

    Argh det lyder og ser superfedt ud 🙂 Halvanden time lyder virkelig hårdt!

    Jeg kender godt følelsen du beskriver, hvor man føler sig akavet og anderledes på den ufede måde. jeg er selv en af de lave piger – også i Danmark, og kombinationen af at have fe-hår der aldrig kunne blive flot langt og tykt og samtidig være den buttede pige var bestemt ikke det fedeste i verden 🙁

    Jeg vil dog sige at når man ser jeres hold billede, så tænker jeg ikke at du virker anderledes eller som den største/tykkeste på holdet. Du blender perfekt ind i stil og udseende, synes jeg 🙂

    Keep up the good work! 🙂

    • SVAR

      Tusind tak, Alice! 😀 Det var simpelthen sådan en god oplevelse. 🙂 Det skulle kun have varet en time, men vi fik altså halvanden! Jeg var SÅ død bagefter! 😉

      Åh, du ville sikkert passe godt ind her, haha, der er virkelig mange lave piger! Jeg føler mig som en kæmpe, og jeg er altså kun 171 cm høj! Jeg er ked af, at du kender følelsen, jeg beskriver, men efterfølgende har jeg virkelig tænkt meget over, at man bør være glad for det, man har! I hvert fald det, man ikke kan gøre noget ved (højden, f.eks.). Hvis man (som mig) er ked af vægten, så kan man jo gøre noget ved den! 🙂 Men de andre ting – dem må vi lære at elske. Jeg prøver at tænke over det hver dag!

      Du er alt for sød! Jeg er glad, for at du synes, jeg passer ind på billedet. Følte mig nok også størst ved siden af Melissa, haha, hun var godt nok lille, slank og meget smuk. 😀

      Tak! Jeg prøver at holde ved. 🙂