NÜ Man Launch i WeHo

NÜ Denmark Launch

I sidste weekend var vi inviteret til launch event hos Nü Denmark på Sunset Strip her i WeHo – vores dygtige veninder arbejder i butikken og havde knoklet for at stable et suverænt event på benene, så selvfølgelig mødte vi op for at støtte det!

Det var simpelthen det fineste event, og jeg endte faktisk med at være fotograf den aften, fordi deres fotograf var sprunget fra last minute. Derfor befandt jeg mig mest ude foran butikken, hvor der var sat rød løber og fotovæg op, gemt godt bagved mit kamera i den lune aften.

Men det var faktisk helt vildt godt, for jeg nåede at snakke med alle dem, der deltog i eventet, og det var virkelig mange! Der var også konkurrencer, rabat i butikken, modeshow, DJ og sponsor vandmelon-juice. Sikke en aften!

Jeg fik lige verdens bedste Jonas til at hapse nogle billeder af mig på den røde løber – jeg har før ageret fotograf til events, og det er også helt fint, men ofte har jeg været ked af ikke selv at være blevet fotograferet! Så det forsøger jeg at huske nu. 😉

Min kjole er simpelthen et af de bedste køb, jeg nogensinde har gjort mig! Den sidder bare til alle de rigtige steder, og så er stoffet så blødt, at det føles som at have pyjamas på i byen. Jeg købte den i Spanien forrige år, og den har været en klar favorit lige siden.

NÜ Launch Weho

Min makeup var egentlig gange simpel, men jeg gav den gas med eyelineren og tegnede en lang wing – jeg er simpelthen så kæmpestor fan af eyeliner med vinger, og søreme om jeg ikke er ved at have lært teknikken. Kan berette, at jeg mens jeg øvede mig på at tegne fine vinger ofte lignede noget, der var løgn. Men øvelse gør åbenbart mester.

Vi sluttede aftenen af på State Social House lidt længere nede ad Sunset Blvd, og det var sådan en hyggeligt afslutning på et virkelig vellykket event. Noget, jeg virkelig elsker ved LA, er, at de fleste “fester” slutter senest kl. 2 om natten, og ofte gerne omkring midnat. Det gør virkelig underværker for ens tilstand dagen derpå!

Og således gik en skøn dag med vores danske venner i den fine Nü-butik, som lidt er blevet samlingspunktet for os danskere i LA! Mærket er, som I måske ved, dansk, og det kan shoppes flere steder i landet og online HER – de har nogle virkelig cool ting.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *