Halvvejs gennem 20’erne

kropsdebatten

I dag er det min fødselsdag – det er 25 år siden, jeg blev født, lige præcis i dag. Hvor er det vildt! Det er helt sikkert mega kliché, men jeg føler virkelig, at tiden kun går hurtigere og hurtigere, jo ældre jeg bliver.

Jeg kan tydeligt huske, da jeg blev 20. Det føles ikke som super længe siden. Jeg svævede lidt i et underligt limbo – jeg anede ikke, hvad jeg ville med mit liv, men på en eller anden måde var det ok, for jeg følte mig ikke rigtigt voksen.

Det gør jeg stadig ikke. Men alligevel er der en hel masse forventninger til, at man skal have rimelig godt styr på sit shit, når man fylder 25. For så er man altså voksen. Der er ikke rigtig nogen vej udenom.

Det kan godt være lidt presset. Særligt når man – som jeg – har valgt en lidt alternativ karrierevej og måske stadig ikke er helt klar over, hvad det egentlig er, man vil, og hvor man er på vej hen.

Folk er efterhånden holdt op med at spørge, hvornår jeg skal have en uddannelse og et rigtigt job. Og det er på sin vis meget rart, selvom jeg desværre ikke tror, at det bunder i en accept af mit valg som selvstændig, men snarere i en fordom om, at det er ved at være lidt pinligt – måske endda for sent?

Men jeg er egentlig ret positiv – og jeg er heldigvis vokset op med en god portion selvtillid, der endnu ikke har forladt mig, men stadig hersker med stor kraft. Uden den kunne jeg nok ikke lave det, jeg gør i dag.

Jeg er overordnet set ret tilfreds med livssituationen indtil videre. Forrige år holdt jeg min fødselsdag på en strand i Mexico. Jeg kaldte mig dengang fuldtidsnomade. Sidste år fejrede jeg dagen i Rom (se bare her), hvor min kæreste og jeg rejste til efter salget af lejligheden.

Selv samme tur til Italien gjorde det klart for os, at vi var klar til at lægge nomadelivet på hylden og finde et sted, der var vores. Salget af lejligheden muliggjorde for os at indfri vores begges største ønske om at flytte til USA; og denne fødselsdag fejrer jeg så her i LA. Sammen med den sødeste person, jeg kender.

Og han har noget hemmeligt planlagt for mig her på dagen. Den store dag, der skiller mine 20’ere på midten og efterlader mig en lille smule nervøs. Jeg kunne godt bare være blevet 21 for evigt, men tiden går – det kan jeg kun finde mig i.

Nu vil jeg skynde mig i seng, så jeg er frisk til det, vi skal i morgen (her er det nemlig stadig d. 26. – så det her er faktisk et snyde-indlæg! Det er kun min fødselsdag i Danmark indtil videre!)

Hav en dejlig lørdag! Jeg håber, at jeres vejr bliver bare halvt så godt, som det bliver her hos os! 😉

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Comments

  • SVAR

    Stort tillykke med dagen, Celia!

    Jeg kan berolige dig med, at det virker som om, du har styr på dit shit 😉 Det er sgu noget af en bedrift at have rejst så meget OG at flytte til staterne for at følge drømmen!

    Jeg håber, du får en fantastisk dag 🙂

    Ps. Dit nye tema er simpelthen så fint!

    • SVAR

      Tak, søde Anne-Li! 🙂

      Jamen, sådan tror jeg ofte, det virker for andre! Det tænker jeg også tit om folk, hvor de så selv giver udtryk for ikke at have styr på deres liv. Det er nok meget menneskeligt at være lidt ekstra selvkritisk.

      Jeg havde en skøn dag!

      ÅH, tak! Det betyder meget for mig, at du siger! 🙂 <3