En dag i fantastiske Pompeii

Besøg Pompeii

Langt om længe er jeg klar til at fortælle jer mere om Pompeii. I ved, byen, der i år 79 blev offer for et vulkanudbrud fra den nærliggende vulkan Vesuvius, og begravet i lava. I dag står byen stadig, og turister kan året rundt komme og se de velbevarede ruiner.

For lige at beskrive for jer, hvor big of a deal det rent faktisk var for mig endelig at betræde de ældgamle gader i Pompeii, får I lige først en historie fra dengang, jeg var en lille pige på omkring 8 eller 9 år.

Mine forældre havde fortalt fantastiske fortællinger om dengang de som nyforelskede rejste særligt Italien rundt – bare halvandet år før jeg kom til verden. Pompeii var et af de steder, de fortalte mest om.

Min mor malede via sine ord et fantastisk billede for mine øjne: en ældgammel by, begravet i lava, i dag gravet ud og udforsket, med efterladenskaber af de selv samme mennesker, der forsøgte at flygte ud ad byen, men blev begravet i lava. Deres kroppe er fundet og bevaret og kan ses. I Pompeii.

En mandag morgen, i historietimen, skulle vi lære om Pompeii. Jeg glædede mig hele weekenden og kunne knapt sove. Men mandag morgen konstaterede min mor, at jeg havde høj feber, og hun måtte holde mig hjemme. Jeg græd. Fordi jeg ikke kunne komme i skole og lære alt om Pompeii.

Celia i Pompeii

Fast forward til sidste weekend, hvor jeg endelig kunne gøre min barnedrøm til virkelighed og besøge fantastiske Pompeii. Og jeg må sige, at jeg på ingen måde blev skuffet. Faktisk ville jeg ønske, at vi havde sat en dag mere af til at udforske byen, for der var så meget, at vi til sidst måtte se os slået af tiden, og forlod derfor Pompeii umættede og triste over ikke at have set det hele.

Til min store overraskelse og begejstring er Pompeii et kæmpestort sted. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med. Nogle ruiner, måske, og så naturligvis skulpturerne af de mennesker, der blev fanget i lavaen. Andet havde jeg faktisk ikke forventet.

Men jeg blev klogere: Pompeii var ikke bare en tilfældig by, der blev fanget under lava, det var en fantastisk by, der i dag fungerer som et kig tilbage i tiden. Rigtig meget af det er så velbevaret, at man livligt kan forestille sig, hvordan dagligdagen har været i Pompeii for 2000 år siden.

Smukke Pompeii Søjler i Pompeii Gaderne i Pompeii

De gamle mure står stadig, søjlerne tårner sig op overalt og vidner om den fantastiske byggestil, de havde dengang, mosaikkerne overalt er bevaret og efterlader tilskuerne i komplet forundring over denne helt særlige kunstart, der kunne rumme millioner af små sten sat sammen til ét stort, unikt billede.

Amfiteateret står stadig med direkte kig ind til de små stalde, hvor de kæmpende har forberedt sig på deres livs kamp i arenaen, gamle teaterscener står stadig og har bevaret den særlige byggekunst, der giver en fantastisk akustik helt oppe på bagerste række, selvom højttaleren endnu ikke var opfundet dengang.

Vejene er bevaret med kørespor og fodgængerfelter og alting. Gamle bade – termer – står stadig. Selv et bordel med pornografiske freskoer, der visuelt reklamerede for de ydelser, man kunne købe der, samt stensengene, hvor byens mænd fik stillet lysterne, står stadig.

vesuvius fra Pompeii

Og så er der udsigten, som altid har været der. Vulkanen, Vesuvius, tårner op i baggrunden som et konstant minde om Pompeiis triste skæbne, der i dag er selve grunden til et af Italiens allermest fantastiske turistattraktioner.

Alt dette – og uendelig meget til – ligger spredt ud over det kæmpestore område, der i dag er spærret af og fungerer som turistattraktion. Der er så meget, at det på ingen måde kan ses på bare en dag. Kompleksiteten af dette antikke vindue tilbage i tiden er simpelthen for omfattende til et enkelt besøg.

Min smukke kæreste

Jeg havde selvfølgelig ham her med – verdens dejligste kæreste!

Vores besøg startede faktisk lidt skævt, da vi allerede fra start af var i tvivl om, hvor vi egentlig var kommet ind, og således ikke kunne finde ud af, hvad det var for nogle seværdigheder, vi stod overfor. For selvom Pompeii er en meget velbesøgt turistattraktion, så har folkene bag altså ikke gjort sig i skiltning og infotavler foran de forskellige seværdigheder.

Vi havde heldigvis købt en bog om Pompeii på turistkontoret, inden vi gik ind, og i den havde de forskellige ting numre, som man kunne slå op længere henne i bogen for at læse om hver enkelt ting.

Vi gik rundt mellem de gamle mure af det, der engang var små huse, og mærkede på stenene og gik rundt i de små gange. Vi beundrede de mange smukke søjler og kommenterede de enormt ujævne veje.

Da vi endelig fandt vores position på kortet, gik vi ned mod det gamle forum, hvis omkringliggende ruiner er nogle af de vigtigste og bedst bevarede. Her ligger også Pompeiis eneste café, der både serverer alle mulige italienske retter og kaffe. Vi snuppede to gange kaffe hver og lidt mad, inden vi fortsatte.

detaljer

Noget af det, jeg nød mest ved at gå på opdagelse i de gamle bygninger, var at kigge på de velbevarede detaljer, de stort set alle sammen gemte på. Husk på, at byen altså blev dækket af lava for næsten 2000 år siden.

Detaljerne var overalt – der var alt fra den mest detaljerede stuk langs loftet, bomstærke mænd, der holdt stukken på plads med deres imponerende muskler, flotte motiver i loftet og generelt fantastisk udsmykning på alle væggene, der alt sammen skabte en helt fantastisk stemning.

Jeg knipsede løs på kameraet og følte mig pænt nørdet. Men detaljer som disse laves altså ikke mere, vi er vilde med clean linjer og simplicitet, men i Pompeii dengang gik man altså all in på tingel-tangel og totalt ekstravagant udsmykning.

gammel fodgængerovergang

Selve gaderne var også enormt interessante, og på billedet herover kan I se mig på en gammel fodgængerovergang. For 2000 år siden var gaderne ikke så lækre, som de er i dag, og ifølge vores bog om Pompeii skulle de flyde med skidt og møg dengang, og derfor lavede man disse høje fodgængerovergange, så de gående kunne hoppe henover al møget på den måde.

Enormt smart, omend ikke særlig handicapvenligt, men det gik man vist ikke op i dengang. Jeg havde det virkelig sjovt med at hoppe rundt på stenene. Der var ret store mellemrum, og det var meget sjovt, lige indtil jeg midt i luften valgte at skifte retning for at lande ned på gaden. Men jeg fik ikke ordentligt fat på de ujævne brosten, og så faldt jeg. Lige så lang jeg var.

Jeg vred min højre fod helt rundt, og mit venstre ben fulgte efter, og mit knæ smadrede ned mod stenene. Det gjorde så ondt, at jeg var ekstremt tæt på at begynde at græde. Min højre fod smertede så meget, at jeg knapt turde at bevæge den. Jeg sad på stenene i flere minutter og ømmede mig.

Da jeg endelig kom på benene, opdagede jeg, at jeg havde slået hul på mine strømpebukser, og at mit venstre knæ blødte ret heftigt. En vagt spottede mig og fulgte mig ned til Pompeiis læge, og jeg blev mødt af to meget bekymrede læger, der rensede mit sår og gav mig et kæmpe plaster på.

til skade i Pompeii

Jeg fandt min tapperhed frem og fortsatte vores tur rundt mellem de mange smukke ruiner, selvom jeg nu gik en hel del langsommere. For hvert skridt gjorde min højre fod mere og mere ondt, men jeg var fast besluttet på at se så meget af Pompeii som muligt.

Efterfølgende så jeg flere kinesiske turister i tårnhøje plateausko, der tilsyneladende ikke var faldet på de ujævne brosten lige som mig – og jeg havde endda taget mine mest praktiske Nikesko på. Oh, the irony …

mennesker i Pompeii plaster cast

Lige før lukketid så vi endelig det, som jeg rent faktisk havde set mest frem til at opleve, men som jeg i min fascination over bygningsdetaljerne og de mange velbevarede fund fra datidens Pompeii havde glemt alt om: skulpturerne af de mennesker, der blev fanget under lavaen og som i dag viser deres forsøg på at flygte fra den varme masse.

Selvom ansigtsudtrykkene ikke er til at se, er der en enorm styrke i deres kropspositioner, og det er til at blive helt svimmel at tænke på, hvilke tanker mon for igennem dem, da det gik op for dem, at de ikke kunne flygte fra Vesuvius’ vrede og brændende lava. Puha. En meget stærk oplevelse.

Grundet den meget ringe skiltning og vores begrænsede tid (i forhold til størrelsen af Pompeii), nåede vi ikke at se alle skulpturerne af de mennesker (og dyr!), der blev fanget i lavaen, og det er jeg rigtig ked af. Jeg har senere fundet ud af, at vi missede nogle af dem, der er gemt i husene omkring Pompeiis forum, og som skulle være de mest fantastiske at se. Øv! Men – vi må bare sætte Pompeii på vores bucket list endnu engang, for jeg kunne absolut sagtens bruge en hel dag derinde igen.

teater i Pompeii

Jeg håber, at I er blevet klogere på Pompeii. Jeg kan ikke anbefale det nok, og hvis I nogensine er på de kanter, så skal I altså lægge vejen forbi Pompeii, det er så fantastisk at se selv. Det kan også klares som en dagstur fra Rom, togene kører superstærkt, og der er også en station i Pompei (den nye by staves kun med ét i og er en summende by med butikker og masser af folk og kaostrafik), så det kan snildt lade sig gøre.

Skal I se Pompeii?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 Comments

  • SVAR

    Det er jo rent selvtotur, at klikke sig ind på din blog når man sidder her i kolde Danmark og laver eksamensopgave! Ej, hvor ville jeg gerne til Italien igen snart! Det er bare som om at det er destinationer længere væk, som trækker når jeg endelig får ferie 😉 Nyd resten af jeres tur rundt i det skønne land 🙂

    • SVAR

      Haha, hvor er du sød, Tine! 😀 Jeg troede, at vejret i DK var ok for tiden? Det må i alle tilfælde gerne arte sig til 1. april, hvor vi kommet tilbage, haha!
      Åh, men Italien er bare toppen. Det må du altså sætte højt på listen! Også bare for en forlænget weekend – der er jo ikke langt herned (med fly), og her er bare sååå meget at se! Men kan sagtens følge dig med hensyn til destinationer længere væk – de har også altid trukket mest i mig. 🙂
      Taaak, vi nyder det fuldt ud!

      • SVAR

        Det kører lidt op og ned, men heldigvis er det blevet varmere og der er kommet meget mere sol 🙂 Italien ryger højere og højere på listen hver gang jeg slår vejen forbi din blog 😉 Ærgerligt, at vejret ikke var så godt mens I var i San Marino, det er sådan en smuk by 🙂

        • SVAR

          Åh, det danske forår er ikke til at stole på! Men jeg er glad for at høre, at det trods alt er blevet varmere nu. 🙂 Det, jeg glæder mig mest over, er, når aftenerne bliver længere. Ahh. Dét er ren lykke! Intet slår en dansk sommeraften i min bog!
          Hihi, jeg er glad for, at du føler, at Italien trækker mere i dig! Det er altså et lækkert land. Jeg elsker det!
          Ja, det var en skam med vejret, men det gav alligevel en dyster eventyrstemning!

  • SVAR

    Undskyld, men som mega pompeii nørd er jeg simpelthen nødt til at korrigere dig! Vesuvio – ikke Vesuvius, for starters. Derefter blev byen altså ikke begravet i lava, men i aske og pimpsten. Menneskerne er bevaret grundet den kemiske reaktion der sker, når de forskellige asketyper lægger sig så komprimeret oven på hinanden. Og de flygtende personer blev dræbt af giftgasserne.
    Jeg skal så i den grad besøge Pompeii engang, og jeg har, lige som du, glædet mig siden jeg som 10-årig så en dokumentar om udbruddet!

    • SVAR

      Haha, tak for korrektion, men lad mig alligevel lige forklare. 🙂 Vulkanen hedder Vesuvius på latin og Vesuvio, som du skriver, på italiensk. Jeg kalder den normalt Vesuvio, men når man læser om Pompeii (også ude på stedet), bruger de det latinske navn for vulkanen, så det gjorde jeg dem efter i det her indlæg. Selvom det andet giver lige så meget mening. 😀
      I forhold til det med “begravet i lava”, så er det egentlig ikke fordi, jeg tror, at den blev (bogstaveligt talt) begravet i lava (så havde de fleste bygninger nok været væk nu, haha), men mere som en beskrivelse af, at byen netop blev forladt pga lava. Lidt misvisende, det vil jeg give dig ret i!
      Der er forskellige teorier om, hvorfor menneskerne døde dengang. Det er vist den mest gængse opfattelse nu, at de døde af den utrolige varme, som udbruddet forårsagede. Hvilket jeg også tænker giver mening, i forhold til de stillinger, menneskerne ligger i, hvor de ligger og vrider sig i smerte.
      Jeg synes, du skal komme Pompeii på din liste asap! Det er simpelthen fantastisk! Og lad være med at begå vores fejl: afsæt mindst to dage til det! 😀 Og så må jeg slå et slag for den der bog, man kan købe på turistkontoret! Uden den havde vi virkelig været lost derinde. 😀

      • SVAR

        Fair nok, du er hermed tilgivet! Jeg glemte i øvrigt at sige tak for de ellers virkelig smukke billeder og generelt fantastisk blog! Det spicer livet herhjemme i Danmark noget så gevaldigt op! 😀

        • SVAR

          Haha, no worries! 😀 Jeg får også personligt ticks, hvis folk skriver noget forkert om noget, som jeg går op i. 😉

          Ih – det var så lidt! 😀 Jeg tænkte faktisk netop på dig, da jeg trykkede udgiv, for du virkede ret interesseret! 😉 haha. TAK søde du. :*