Drømmekroppen

Kim Kardashian kropDet skal ikke være nogen hemmelighed, at en af grundene til, at jeg gerne vil på slikafvænning, er, at jeg gerne vil smide en del kilo.  Lige nu er jeg på grænsen til overvægtig, og det har jeg ikke lyst til længere!

Jeg har et helt klart mål med min vægt, men det holder jeg lige hemmeligt lidt endnu.

Hvis jeg kunne vælge en krop, det skulle sidde på mig, så ville jeg til gengæld vælge Kim Kardashians. Hold op, hvor jer jeg fascineret af hendes former! I min bog er hendes krop noget nær perfekt.

Jeg tror især, at mit girl-crush på Kim skyldes, at jeg altid har følt mig stor og grov i min krop. Jeg voksede meget hurtigt som barn, og var altid meget stor i forhold til de andre børn.

Da mine bryster og hofter begyndte at vokse ret voldsomt,  var jeg kun et barn på 8-9 år. Det var rigtig svært for mig, for jeg måtte droppe at handle tøj i børneafdelingen, da intet af det kunne lukkes om min barm eller hofter.

Som teenager var jeg stadig meget usikker på min krop. Jeg så kun de alt for store hofter og lår, og jeg har på en måde altid følt mig meget tyk, da alle de piger, som jeg synes var smukke, havde den velkendte slanke modelkrop.

Men så så jeg pludselig en kvinde, som jeg blev meget betaget af. Det var på et billboard et sted for nogle år siden. Hun havde en meget stram grøn kjole på, og hendes hofter var brede. Jeg spurgte min kæreste, hvem hun var. “Det er Kim Kardashian“.

Lige siden har jeg været besat af hende. Jeg synes, hun klæder sig så flot og viser sine former frem på en virkelig skøn måde. Hun har altid stramt tøj på, og det er jeg pjattet med.

Jeg er begyndt at føle mig bedre tilpas i min krop, efter jeg har fået øjnene op for, hvor flot sådan et sæt brede hofter kan være. Jeg elsker, at der er kommet et stilikon, der bringer timeglasset i fokus, og det giver mig virkelig lyst til at få smidt de ekstra kilo, så jeg kan få det endnu bedre med min krop.

Hvem synes I har den perfekte krop?

Ps: jeg har intet imod andre kropstyper! Jeg synes, at alle kroppe kan være rigtig flotte, og jeg hader personligt diskussionen om, hvad en “rigtig” kvindekrop er. Stop det, alle kvindekroppe er rigtige! 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 Comments

  • SVAR

    Hvis du finder opskriften på en god slikafvæning så sig lige til – er meget interesseret!! 😉 Hehe…

    • SVAR

      Indtil videre er min løsning bare: undgå at spise slik! 😀 Hahaha. Men skal nok lige give en status efter 1. uge. Kører nu på tredje dag uden slik og sukker! Og jeg er frygteligt stolt af mig selv. 😉 haha.

  • SVAR

    Hej Celia.

    God artikel du har skrevet her. Der er mange kvinder, som kunne have gavn af at læse den for at opretholde selvtilliden, selvom man ikke er nåletynd.

    Jeg har engang læst, at hvis man selv accepterer sin krop som den er og viser det, så vil alle andre også gøre det! En kvinde er jo trods alt født til at skulle have numse og bryster!
    Jeg er selv forholdsvis stor omkring min numse, og det er jeg faktisk rigtig glad for. Og det hjælper endnu mere på selvtilliden, når min kæreste også elsker det (Y)

    • SVAR

      Hej Camilla.
      Tusind tak! Jeg er glad for, at du kunne lide den. 🙂
      Jeg synes, det er som om, at det er ved at være på mode igen, at man ikke skal være HELT tynd. Naturligvis er modellerne stadig åletynde, men jeg synes, at kurvede kvinder som Kim Kardashian og Nicki Minaj bliver hyldet enormt meget for tiden, og det gør faktisk en stor forskel for mig – jeg føler mig mere ok og føler mig bedre tilpas i min krop. også i forhold til at vise den frem i strammere tøj og sådan. 🙂

      Det smukkeste ved en kvinde er helt klart selvtillid! Dét er dybt sexet. 🙂

      Well, det der med, at kvinder er “født” til at skulle have numse og bryster er jeg lidt splittet over. Jeg har veninder, der af natur er enormt spinkle og stort set ikke har røv eller bryster. Og de er sgu ligeså meget kvinder og “rigtige” som os med nok til to. 😉 Det er i hvert fald min helt klare holdning!

      Haha – jeg er også glad for mine brede hofter og mine bryster. Også selvom jeg har problemer med at finde bh’er sommetider. 😉 Love what you have! Jeg er glad for, at din kæreste også er fan! 😀 Rock on!