To måneder uden træning

Celia træning

Øverst: min krop i juni. Nederst: min krop nu

Jeg tænkte, at det var tid til at give en lille status på mit slankeprojekt. Siden jeg flyttede til LA officielt i februar, har jeg jo været på noget af en sundhedsrejse, da flere års rejsen rundt i verden havde efterladt mig en hel del større, end jeg følte mig komfortabel med at være.

Det gik godt. På 5 måneder tabte jeg mig lidt over 13 kilo, og jeg følte mig faktisk ret stærk og “fit”, selvom jeg ofte havde nogle set backs, da min angst var værst. Men et eller andet sted er jeg glad for, at min krop var stærkere, da det endelig ramte mig.

Så tog vi jo et smut til Europa. Der var kage hos alle, vi besøgte i Danmark. Og jeg er altså ikke kendt for at lade kage stå, så der røg alt for mege kage indenbors. Derudover fik vi jo pokkers god mad alle vegne, blev inviteret ud at spise, gik amok i dansk bland-selv-slik (det var vist nok mest mig, ahem …).

Derefter gik turen til Kreta, hvor der var pokkers varmt og dejligt, og hvor man næsten kun kunne sidde i skyggen med en stor is.

Videre til Paris, hvor vi gik på jagt efter byens bedste croissant, tømte et par bægre nutella, mæskede os i lækker mad og med tilhørende friske baguettes.

Et smut tilbage i Danmark bød på mere kage, mere bland-selv-slik og mere alt for lækker mad – både hos familie og venner, men også på diverse restauranter.

Nøj. Jeg behøver vel ikke at komme ind på, hvorfor det der med at rejse fuldtid gjorde mig overvægtig? ;) Jeg oplever virkelig steder gennem den lokale mad, og det er jeg altså ikke flov over. Jovist, jeg kunne nok godt skrue lidt ned for mængderne, men det har virkelig også ført en masse godt med sig, at vi har prøvet god mad i så mange forskellige lande.

Nu ved vi, at croissanterne er bedst hos Cyril Lignac i Paris, espresso nydes bedst stående i baren på Sant’Eustachio Il Caffè i Rom, og at man ikke har smagt tacos, før man har prøvet det i Mexico.

Og faktisk er gør det det nemmere for os at holde os fra netop de ting, når vi er alle andre steder. Forstået på den måde, at jeg ikke kunne finde på at købe en croissant i Danmark. Det gør jeg i Paris. Og hvor prætentiøst det end lyder, så virker det for mig. Ligesom brunsvigeren bare smager bedst på Fyn hos verdens bedste farmor.

Celia i Runyon Canyon

Runyon Canyon, 6. september 2016

Tilbage til træningsstoppet … Måske er det i virkeligheden ikke træningen, jeg har været så dårlig til at overholde (vi gik i gennemsnit 13.000 skridt om dagen, mens vi rejste), men mit madindtag har nok nærmere været problemet i de to måneder.

Jeg har desværre ikke min trofaste vægt længere – jeg brugte den i fitnesscenteret i vores gamle lejlighedskompleks – så jeg kan ikke fortælle jer, hvor meget jeg har taget på. Jeg har taget 1,5 cm på i taljemål, og ellers ser alt egentlig ikke helt dumt ud. Jeg er i hvert fald ikke tilbage til start, og heldigvis for det!

Det eneste, jeg har kunnet mærke forskel på, er, at jeg ikke er så “fast” i huden længere, som jeg var i juni. Det går altså hurtigt. Jeg skal have gang i nogle squats, armøvelser og nogle mavebøjninger igen, så jeg kan blive lidt fastere i det! Nu hvor vi har mistet vores træningscenter, overvejer jeg lidt noget pilateshalløj fra YouTube – men er det nok? Fitnessabonnementerne herovre er lidt pebrede, så indtil FitnessWorld udvider til LA, overvejer jeg at undvære …

I hvert fald puster og stønner jeg noget mere, end jeg plejede, da vi var en tur forbi Runyon Canyon i går. Jeg fik dog Jonas til at tage et billede af mig og udsigten fra toppen, som jeg altså aldrig bliver træt af. Den er sveden og ømme lunger værd, hver gang!

Du kan også læse ...

Slankeprojekt måned #4 + 5

Slankekur før og efter

Jeg fik aldrig givet jer en update på mit slankekursprojekt i slutningen af maj måned. Som I nok har læst, så bøvlede jeg lidt med helbredet, og jeg havde ganske enkelt ikke rigtig energien til at blogge. Kuren har jeg dog vedholdt, hvilket jeg er virkelig glad for og stolt over – særligt når jeg nu i denne update kan give endnu bedre tal, end jeg havde regnet med!

I maj måned begyndte jeg at skrue lidt ned for vores hiking og også for min styrketræning. Jeg følte mig udkørt og uoplagt, og jeg brugte rigtig meget tid på at bekymre mig om mit helbred, og så var det slet ikke motion, jeg havde lyst til.

Egentlig sagde min læge, at det ville være rigtig godt for min anxiety at få rørt mig, og det har hun sikkert også ret i, men min acid reflux gjorde min hals virkelig stram, og efter den episode, hvor jeg havde svært ved at trække vejret, havde jeg ikke lyst til at få pulsen ret meget op.

Det samme har gjort sig gældende gennem juni måned. Vi har også passet nogle hunde, og den ene af dem var en lille chihuahua, der ikke brød sig om hikes! Derfor har vi gået en del mere almindelige ture rundt i vores område. Vi har dog også fået presset nogle få hikes ind, men slet ikke i samme omfang, som vi gjorde i de andre måneder.

Jeg har egentlig heller ikke været vildt dygtig med min kost. Jeg har spist lidt flere burgere og lidt mere is, end jeg burde, men til gengæld har jeg heller ikke haft så meget appetit – dels pga. min acid reflux, men også fordi det flere dage har været over 35 grader (og få gange helt oppe omkring 45 grader!), og så har jeg bare begrænset lyst til mad.

Det er ikke sundt, det ved jeg godt. Mit mål for næste måned er at få bedre gang i kosten igen og få rørt mig mere. Jeg tror ikke, det er sundt for mig at spise for lidt og sidde meget stille. Det er også ærgerligt, at mine muskler begynder at forsvinde – jeg arbejdede jo rigtig hårdt for dem i månedsvis!

Så jeg må tilbage på hesten. :) Jeg har haft nogle problemer med min ene arm, og jeg tror lidt, at jeg har skadet den under en træning. Derfor har jeg holdt mig fra at styrketræne. Jeg vil dog så småt begynde at skrue op for træningen igen, i det omfang min arm kan tåle.

Min plan er i øvrigt at udarbejde et program, jeg kan følge, når vi rejser til Europa i næste (!) uge. Det skal bestå af nogle øvelser med kropsvægt, nu hvor jeg ikke kan tage vores udmærkede fitnesscenter med i lommen. Jeg håber, at det kan give mig lidt, mens vi er i Danmark.

Men lad os lige kigge på nogle tal! :D Dét har jeg glædet mig til at dele:

Kg tabt i maj og juni: 5,6 kg (13,4 kg total)

Cm tabt i maj og juni: 19 cm (35 cm siden 30. marts)

Nuværende BMI: 24,3 (Start: 28,9)

Jeg er så ufatteligt glad for mit resultat! Da jeg startede rejsen satte jeg mig et vægtmål, som jeg nu kun er 3 kg fra at have opnået! Jeg håbede at have nået mit mål d. 1. juli, men alt taget i betragtning, så er jeg altså enormt stolt over at være nået så tæt på mit mål. Jeg tror ikke helt, jeg selv troede på, at det var muligt, da jeg satte målet.

Og så blev jeg her i juni endelig normalvægtig ifølge BMI. Jeg er ikke en, der lægger særlig meget i det tal, og mit vægtmål giver mig også en BMI på 23,3, hvilket absolut ikke er meget lavt, så jeg synes, at jeg har et meget afslappet forhold til det. Men det er alligevel rart, at der nu står “normalvægtig” på den app, jeg bruger til at holde styr på mit vægttab med, i stedet for “overvægtig” som der har stået, siden jeg startede! ;)

Der er også sket en del med mine cm! Jeg har et par shorts, som jeg plejer at have på ofte, men de er efterhånden så løse, at jeg begynder at tabe dem, når jeg går – og så giver de mig i øvrigt efterhånden en noget så uflatterende hængerøv!

I alt er der røget 11 cm i taljen, og det er jeg vildt glad for! Jeg glæder mig allerede til at skulle købe nyt tøj, der passer bedre! Jeg har dog allerede købt et nyt par shorts (som I kan se på Snapchat: celiaschow).

Før og efter

Da jeg havde fået Jonas til at tage billeder af mig i dag, prøvede jeg for sjovs skyld at sætte de nye billeder op sammen med de allerførste billeder, jeg tog på denne vægttabsrejse.

Og hold. Nu. Op. Der er altså sket lidt! Jeg synes, det er underligt at se på, for da jeg startede tilbage i februar, følte jeg mig altså ikke så stor, som billederne herunder viser. Jeg kan slet ikke forstå, at det er mig på de billeder!

Jeg skammer mig over, at jeg lod min krop gå så vidt. Nok elsker jeg søde sager og god mad, men det er ikke en undskyldning for at give slip og blive så stor.

Slankekur før og efter

Er det ikke voldsomt!? Heldigvis fik jeg stoppet det, før det gik alt for galt. :) Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg er for, at jeg har taget de her billeder hver uge. Havde jeg ikke dem, er jeg ikke sikker på, at jeg kunne holde ved, for som sagt føler jeg ikke, der er sket den store forskel – men det kan jeg jo se, at der er!

Det var vist alt, jeg kunne berette om mit vægttab indtil videre. Jeg glæder mig sådan til at ramme mit vægtmål! Mon ikke, det sker i næste måned? Det satser jeg på.

Hav en rigtig dejlig dag! Jeg vil prøve at komme tilbage her på bloggen – jeg har det trods alt lidt bedre nu og begynder at kunne se fremad og mere positivt på det hele; det gør altså en verden til forskel!

/Celia

Min inspiration til at holde ved

inspiration

Billedekilde: Pinterest

Jeg har egentlig aldrig rigtig brugt Pinterest, men her på det seneste er jeg blevet virkelig vild med selve app’en, og jeg ligger ofte i min seng og scroller igennem diverse ting, inden jeg skal sove.

Pinterest er et helt fantastisk medie til at finde inspiration til stort set alt. Jeg kigger på rejsedestinationer, indretningsinspiration og her på det sidste en hel mase stilinspiration. På ovenstående kollage ser I 9 af de billeder, jeg har liket derinde for nyligt. Jeg ved ikke, om det er sådan, man bruger app’en, men den funktion gemmer billederne til mig, så jeg kan blive ved med at gå tilbage for at kigge på dem.

En af mine allerstørste inspirations- og motivationskilder i det her vægttab er nemlig at kunne klæde mig en hel del pænere og mere spændende, end jeg gør for tiden.

Hvis I kan huske det, så indgik jeg på et tidspunkt en aftale med mig selv om et shoppestop, som først ophører, når jeg har nået min ønskevægt. Jeg holder faktisk shoppestoppet rigtig fint, og jeg har kun købt ganske få ting, der har været nødvendige. F.eks. én ny nederdel i Zara, fordi en af mine gamle gik i stykker.

Jeg har shopper en del sportstøj, men det er vel også i orden, nu hvor jeg rent faktisk træner hver dag og derfor får brændt igennem min del af sportstøj på en uge. ;)

Nå, tilbage til motivationen. Jeg glæder mig så meget til at kunne shoppe igen, og til rent faktisk at se godt ud i det tøj, jeg køber! Jeg har store planer for hvad jeg skal købe, når jeg når målet.

Bl.a. skal der meget mere farve ind i skabet. Jeg er simpelthen så kedelig i min farvepalette i tøjskabet lige nu: sort, grå, navy og army. Og måske en enkelt sart lyserød ting. Zzz. Jeg skal have mere farve i mellem! Jeg er f.eks. helt vild med den blåblomstrede nederdel med den røde top. Wow. Det er pænt!

Jeg skal også have en hel masse flotte nederdele og nogle bodysuits, der kan komme under nederdele og jeans. Wow, jeans! Jeg har ikke ejet et par i mindst 5 år, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet finde et par, der ville gøre plads til mine thunder thighs, men samtidig sad til i taljen. Men når jeg når min drømmevægt, så skal jeg på jagt efter det perfekte par jeans!

I det hele taget er mit stikord: bodycon! Til min kropstype ser det simpelthen bare bedst ud, og hvis man skal gå i bodycon, så sætter det alligevel en slags krav til den body, man svøber tøjet omkring. Så deri ligger min motivation.

Uiii, hvor bliver det godt at forkæle mig selv med en masse fint tøj, når jeg har nået mit mål! Jeg er sikker på, at det bliver det hele værd, og jeg planlægger allerede i mit hoved, hvad jeg skal have. Og jeg ville bestemt ikke sige nej tak til at eje alle outfits på billederne først i indlægget. ;)

Hvad motiverer jer til at blive sundere?