Back from the edge

… Hej? Puha. Det er næsten et halvt år siden, jeg gav lyd fra mig herinde. Men jeg er her altså endnu – ude i den virkelige verden. En verden, der ser en del anderledes ud, end den gjorde for 6 måneder siden.

Følger I mig på Instagram? Der har jeg været ret aktiv det seneste halve år – i hvert fald i disse nye Instagram Stories, som jeg er blevet ret begejstret for. Det hele kom sig af, at min telefon begyndte at slukke uanset batteri-procent, når jeg brugte min forhenværende favoritapp, Snapchat, og så skiftede jeg simpelthen bare over til Instagram Stories.

Nå. Men flere har forsigtigt spurgt her på det seneste: “er du blevet single?” Jeg tror, de mange billeder og videoer med drinks, hikes og venner gav det hele væk. For ja, jeg er blevet single.

Og det var egentlig ikke nogen hemmelighed, jeg havde bare ikke behov for at gøre et stort, officielt nummer ud af det. For selvom det selvfølgelig er en pokkers stor omvæltning, der nok har berørt mig mere, end jeg tør indrømme, så var det faktisk meget udramatisk. Og vi er stadig bedste venner og snakker sammen hver dag.

Beslutningen var længe undervejs, og jeg vil egentlig ikke sige så meget om den. Vi havde bare udviklet os til at være venner fremfor kærester, og det tog vi konsekvensen af. Jeg tror også, at det var en af hovedgrundene til at al den angst, jeg døjede med sidste år, blussede op.

Jeg har bakset en hel del med at finde mig selv efter bruddet, og det har været kompliceret. Jeg er typen, der lider i stilhed og inde i mig selv, men denne gang har jeg forsøgt at distrahere mig selv med nye venner, fester, andres problemer og meget andet for ikke at skulle sidde alene med alle mine følelser, som jeg ikke har anet, hvordan jeg skulle håndtere.

Og til trods for alt det her, så har jeg faktisk været glad. Jeg har ikke et sekund fortrudt at være flyttet til LA, også selvom det har betyder, at jeg har været ufatteligt langt væk fra alle, jeg elsker, i mens alt dette har stået på. Men alligevel elsker jeg byen mere og mere for hver dag, der går.

Jeg tror, jeg er ved at finde mit ståsted i livet igen. Jeg føler, jeg er tilbage fra kanten, at fremtiden ser lys ud. Og det føles pokkers rart.

Jeg har dog formået at holde min træning ved lige – og faktisk har jeg trænet mere i de sidste 6 måneder, end jeg nogensinde har gjort før. Jeg er kommet i mit livs form, og det er stadig helt urealistisk, at jeg faktisk kan føle mig godt tilpas i min krop nu. Især så godt tilpas, at en af mine venner fik mig overtalt til at hike i kun shorts og en sportsbh (that’s how we do it in LA!).

Alle billederne i indlægget her er taget i løbet af de seneste 14 dage, så de er meget retvisende for, hvordan jeg ser ud i disse dage. Hvis det er, vil jeg gerne lave en update på mit træningsprojekt – der er i hvert fald sket en hel del, og det er så skønt, at mit hårde arbejde har båret frugt.

For tiden har jeg mit fulde fokus på mit arbejde. LA er en dyr by at bo i, og jeg vil gerne kunne nyde alle dens mange muligheder. Men jeg savner bloggen her, så lad os lige aftale, at jeg kigger ind snarest muligt igen! Jeg håber, I stadig er derude. <3

/Celia

Du kan også læse ...

12 uger med Strong Curves – mine resultater

Jeg sluttede 2016 af med at færdiggøre de første 12 uger af Bret Contreras træningsprogram, Strong Curves, og det skal I altså lige have en lille status på! Jeg har skrevet om programmet før her, hvor jeg var 6 uger (og dermed halvvejs) igennem det.

Mit mål er ikke at blive mega trænet. Jeg har et ønske om at blive stærk, samtidig med at jeg får mine naturlige former sat i fokus. Det indkluderer bl.a. en hel del booty-træning, og de første 12 ugers program hedder også ganske nøjagtigt Booty-ful Beginnings. 

Jeg har været helt vildt glad for programmet, der har givet mig mere fokus, når jeg træner. Jeg havde en uheldig tendens til at gå hvileløst rundt og smide lidt med nogle vægte før, men nu har jeg fokus, et klart program og et ønske om at gøre hver træningsgang bedre end den forrige. Og det giver resultater!

Mine resultater var vildest i løbet af de første 6 uger – beginner gains skulle være meget normalt, men der er alligevel også sket noget de seneste 6 uger. Bl.a. er min kropsholdning blevet bedre, jeg har mistet lidt fedt på maven og på ryggen (gå så væk, rygfedt!), hvilket bl.a. betyder, at min sportsbh ikke længere passer i omkredsen …

Som jeg skrev i sidste indlæg om programmet, så træner jeg efter denne pdf. Jeg er begyndt at tilføje lidt flere øvelser løbende, bl.a. lidt simpel opvarmning og nogle flere core-øvelser til sidst. Men det behøver man ikke.

Vigtigst af alt har jeg tilføjet vægt til alle “bodyweight” øvelserne i programmet, da de ellers blev lidt for lette for mig. I sidste indlæg skrev jeg om de vægte, jeg brugte, og det skal I også lige have en update på! Herunder mine nuværende tal (mine tal fra uge 6 står i {sådanne brackets}):

Hip thrusts: 145 lbs barbell (66 kg) {60 lbs barbell (27 kg)}
Squats: 115 lbs barbell (52 kg) {25 lbs dumbell (11 kg)}
Romanian deadlift: 115 lbs barbell (52 kg) {50 lbs (23 kg)}

De andre øvelser, som jeg skrev om sidst, laver jeg ikke længere i programmet, så derfor får I kun lige disse. Det er egentlig lidt vildt at se, hvor meget jeg er steget i vægt på bare 6 uger! Hip thrusts er og bliver min favoritøvelse. Den glæder jeg mig altid til at lave. ;)

Jeg har været rigtig god til at komme af sted til fitness-centeret 3 gange om ugen, og nu har jeg faktisk sat det op til 4 gange om ugen, som Bret Contreras selv foreslår. Tænk engang. Jeg sagde jo før, at jeg ikke ville “bo” i fitnesscenteret, men jeg er faktisk blevet rigtig glad for at bruge tid dernede, og nu presser jeg tit lidt ekstra øvelser ind også …

Nå! Men jeg er gået videre til det “avancerede” program, nemlig det der hedder Gluteal Goddess. Jeg skal nok lige give jer en status på, hvordan det går. ;) Lige nu er min største udfordring at spise nok proteiner til mine muskler i udvikling. Jeg har i øvrigt skåret ned på mit indtag af kulhydrater og håber at smide lidt mere fedt nu! Så kryds lige fingre for, at det hele ser meget bedre ud om 12 uger, når jeg er færdig med programmet!

Har I nogle spørgsmål til Strong Curves? 

2016 i review

… Og så var det pludselig et nyt år, og jeg har endnu ikke givet lyd fra mig her i 2017. Wow, stop lige, 2017!? Jeg føler mig efterhånden virkelig gammel, for jeg husker ret tydeligt den nytårsaften, hvor vi hoppede ind i år 2000. Det er altså efterhånden længe siden, hvad sker der!?

Nå. Men uanset. Det ér rent faktisk 2017, og jeg har på en måde lyst til at se lidt tilbage på 2016, som mange jo har dømt til at være et rigtig lorteår – men det var det altså ikke for mig. Jovist, livet går op og ned, men jeg vil faktisk arkivere 2016 som et af de bedre år.

Jeg så også tilbage på året der gik sidste år, og det indlæg kan du læse her. Jeg føler, at 2015 og 16 var år, hvor der var enormt mange ting, der gik op for mig, gik galt for mig og faldt på plads for mig. Det har været to virkelig lærerige år, som har ændret mit livs kurs fuldstændigt.

Hvad jeg har lavet i 2016

Vi startede året i Danmark, hvor vi sad på nåle og dels frygtede og glædede os til det visuminterview, vi havde på Den Amerikanske Ambassade 20. januar. Særligt jeg var ramt af nervøsiteten over udfaldet af selvsamme interview, og det fik jeg skrevet om her. Som bekendt endte det hele heldigvis lykkeligt, og vi fik vores visum til USA. 5 år. Jeg kunne slet ikke styre min begejstring i indlægget, jeg udgav selvsamme dag.

Vi sluttede januar af med at flyve hjem til Los Angeles, vejret var fantastisk og vi forelskede os kun endnu mere i vores nye hjem. Jeg havde aftalt med mig selv at påbegynde en slankekur, når vi vendte tilbage til LA, og den startede også her.

Februar stod på min fødselsdag, jeg var stærkt plaget af noget pollenallergi, og endte med at bruge min fødselsdag totalt bedøvet af antihistaminer. Not cool. Jeg gjorde mig også nogle tanker om at fylde 25 år og dermed være halvvejs i mine 20’ere – det indlæg kan I læse her. Samme måned satte jeg endelig mit første WordPress tema, BOLD, til salg. Jeg havde arbejdet på det i månedsvis, og det var en kæmpe lettelse endelig at lancere det til verden! Det blev modtaget godt, og jeg glæder mig sådan over, at andre dygtige bloggere bruger mit tema på deres blog! Yay! I kan læse om det her.

Marts måned stod hovedsageligt på besøg fra Danmark – vi havde min veninde Amarilla på besøg i starten af måneden, og så vores ven Asbjørn i slutningen. Helt fantastisk!

Resten af foråret brugte jeg på at have det knapt så godt. Mit vægttab skred fremad, men jeg havde ikke energi til at lave andet end min træning hver dag, og jeg begyndte seriøst at overveje, at jeg var alvorligt syg. Jeg kunne ingenting og havde så mange fysiske symptomer, der konstant skræmte mig. Efter en pokkers masse besøg hos læger, vagtlæger, laboratorier og et enkelt visit på skadestuen løs konklusionen, at jeg havde angst, stress og måske en depression. Det gjorde jeg mig nogle tanker om her.

Jeg kæmpede rigtig meget med at få psyken på plads henover de næste mange måneder. I juni kunne jeg konstatere, at jeg havde tabt 13,4 kg på fem måneder, og det bloggede jeg om og vise resultaterne af her.

Generelt føler jeg, at jeg har tænkt rigtig meget over mit helbred i 2016. Det har været rigtig skidt (særligt i foråret), men samtidig fik jeg også gjort noget ved min overvægt, og det gjorde mig rigtig glad.

Jeg begyndte at prøve at se fremad og forsøgte at tilgive mig selv for at have spildt så mange måneder på at være ineffektiv og ked af det. Jeg valgte, at jeg måtte glemme de måneder og i stedet starte på en frisk – én dag ad gangen.

I juli krydsede vi endnu engang Atlanten i et af Norwegians rødnæsede Dreamlinere. Min søde mormor fyldte 70, og det skulle vi selvfølgelig være med til at fejre. Det var rart at se familie og venner igen, men vi savnede også LA og vores nye liv der.

I slutningen af juli fløj vi sydpå til Kreta, hvor vi brugte 12 fantastiske dage – de første 7 sammen med min mor og familie i den lille fiskerby Georgioupoli med mange afstikkere til bl.a. Elafonisi, Knossos og Samaria-kløften (nok et af årets højdepunkter!), og de sidste dage brugte vi i øens største by, Heraklion, som vi faldt helt pladask for.

Direkte fra Heraklion fløj vi til den franske hovedstad, Paris, hvor vi skulle tilbringe 2 uger; noget, vi begge så helt ualmindeligt frem til. Gensynet med Paris var på mange måneder magisk. Vi havde lntn vores lejlighed i Los Angeles ud til et fransk par, der havde en lejlighed lige i hjertet af Latinerkvarteret i Paris at bytte med (den oplevelse er jeg faktisk ved at skrive et blogindlæg om! Det må I hellere få snart).

Efter nogle fantastiske uger ude i Europa vendte vi atter snuden mod gode gamle Danmark, hvor vi nåede at deltage til nogle gode venners bryllup og fik set en masse familie, inden vi fem dage senere fløj hjem til LA i slutningen af august.

Da vi landede i LA havde vi bare 6 dage til at finde en ny lejlighed, skrive kontrakt, få nøglen og fraflytte vores lejlighed i North Hollywood. Uden tvivl den mest stressende uge på hele året! Men på mirakuløs vis nåede det os at finde verdens dejligste lejlighed i vores yndlingsnabolag i LA, West Hollywood, og flytte ind i den samme dag, som vi måtte forlade den gamle lejlighed. Der er flytte-vlog og fremvisning af lejlighederne i dette indlæg.

Efter vi flyttede til West Hollywood begyndte vi at være mere sociale – vi tod bl.a. til et meetup med nogle andre danskere, der også bor i LA, og flere af dem endte med at blive nogle helt fantastiske venner, som vi er så lykkelige for at have mødt!

Generelt blev alting bedre for os, da vi flyttede, og siden vi fik vores lille, skønne lejlighed i WeHo, ser alting kun bedre og bedre ud. Jeg har rykket mig så meget siden september, og det betyder alt for mig.

I november havde jeg min dejlige far på besøg, og jeg var så glad for og stolt over at kunne vise ham min yndlingsby og nye hjem for første gang. Han er allerede meget frisk på at komme tilbage! Få dage efter han var taget hjem, ankom Jonas’ forældre, og vi havde 10 skønne dage med dem også, der bl.a. også bød på en weekendtur til San Francisco.

December fløj lidt af sted i en blanding af familiebesøg og juleforberedelser. Vores jul i LA gik helt fantastisk godt, og det samme gjorde nytåret – og så var det jo pludselig 2017! Sikke et år!

Mine 5 bedste indlæg fra 2016

Jeg vil ikke slutte indlægget uden at give jer mit bud på årets bedste indlæg fra min egen hånd. Generelt forsøger jeg at producere gode indlæg, og jeg nyder at tømme mit hoved herinde fuldstændigt, hvilket jeg har gjort en del i løbet af året. Selvom jeg gerne ville have blogget mere, så er jeg alligevel glad for særligt disse fem indlæg (i tilfældig rækkefølge):

Når ens veninde får et barn – Min bedste veninde fik sin søn i 2015, verdens skønneste dreng. Og pludselig begyndte det at provokere mig helt vildt, når kvinder uden børn beklagede sig over deres “kedelige” veninder, der var førstegangsmødre. Jeg syntes, at debatten var rigtig grim og unødvendig, og det skrev jeg dette indlæg om. Og jeg står stadig 100% ved hvert ord og nyder at Skype med min veninde og hendes nu store og fantastiske søn! <3

Tanker om terrortruslen – Vores gensyn med Paris var ikke kun glædeligt, vi blev også mødt af den skærpede indsats mod terrorangreb, som prægede byen enormt. Militær- og politifolk fyldte gaden, og vi besøgte nogle af de steder, der blev angrebet i november 2015. Jeg åbnede op for min angst for terror på bloggen i indlægget, og det er desværre stadig meget sådan, jeg har det.

Mine favoritspots i LA – Jeg begyndte at få flere og flere spørgsmål om min dejlige by fra danske læsere, der skulle på ferie hertil, og derfor lavede jeg et indlæg med nogle af mine favoritspots i LA. Listen indeholder både fast food, fine restauranter, natklubber, rooftopbarer, caféer og en comedy club! Anden del af indlægget har jeg faktisk skrevet, og det kommer meget snart her på bloggen!

At vokse op som enebarn – Endnu engang reagerede jeg på en debat, hvis narrativ jeg ikke brød mig om. Nemlig debatten om hvorvidt det er synd for børn ikke at give dem nogle søskende. Jeg voksede op som lykkeligt enebarn, og jeg delte mine tanker og oplevelser om det i indlægget her. Indlægget fik ikke så meget opmærksomhed, som jeg havde håbet, men jeg står stadig inde for alt, der står i det.

Tanker om valget – Som bekendt bød 2016 også på noget af et forvirrende valg herovre i USA, og efter resultatet var faldet på Donald Trump skrev jeg et langt indlæg om ham, Hillary, det amerikanske valgsystem og ubehagelige nazi-sammenligninger. Jeg fik vildt god respons for indlægget, og jeg er også selv ret stolt af det! Også selvom jeg ellers havde svoret, at jeg aldrig ville åbne op for politik herinde. ;)

Tak fordi du læste med i 2016! Jeg glæder mig til at dele mit 2017 med dig herinde. <3